L.O.C. x Røde Kors

Koncept/ E-handelsløsning/ Pressekontakt

Baggrund

Røde Kors ønskede at få bedre fat i den unge målgruppe og havde derfor indgået et samarbejde med L.O.C.. Det betød bl.a., at overskuddet fra L.O.C.’s nyeste album ville gå til Røde Kors. Men de to parter manglede hjælp til at høste det maksimale udbytte af samarbejdet og til at skabe en historie, som en ung målgruppe ville købe ind i.

 

"Pladesalg og mønten alene gav et overskud på 600.000 kr. til Røde Kors, og flere unge mennesker end nogensinde før meldte sig til landsindsamlingen."

Løsning

Vi udviklede kampagnen ”Gi’ en mønt til dem der trænger”. Omdrejningspunktet var en mønt, som vi fik fremstillet hos Den Kongelige Danske Mønt i et stærkt begrænset oplag. Mønten blev solgt sammen med albummet og bandt historiefortællingen sammen i forhold til samarbejdet mellem L.O.C. og Røde Kors. Vi udviklede alle elementer i kampagnen, håndterede kontakten til de relevante organisationer, håndterede pressen og etablerede e-handels-løsningen til salg af albummet og mønten.