Spies

Strategi/ Interaktive bannere

Baggrund

Med ambitiøse salgsmål for vinterferiesæsonen ønskede Spies at skyde deres salg i gang tidligere end ellers. Men hvordan kunne de få danskerne til at tænke på vinterferie sidst på sommeren? Spies ønskede en online kampagne, der gik taktisk til værks og samtidig fik danskerne til at drømme sig langt, langt væk.

"Målgruppen brugte i gennemsnit over ét minut på at interagere med bannerne."

Løsning

Vi skabte et segmenteret banner flow med flere interaktionsmuligheder, der trinvis modnede kunderne på vejen igennem salgstragten. Først inviterede vi kunderne til at drømme om vinterferien med et banner, hvor de selv kunne skrue på flere parametre og sammensætte den perfekte ferie. Derfra blev de præsenteret for mulige ferier på en skræddersyet landing page. Bannerne blev gradvist mere specifikke og mere taktiske.