Volkswagen - Den nye up!

Strategi/ Landing page/ Bannere/ Social aktivering/ POS

Baggrund

Da Volkswagen introducerede deres første mikrobil, havde ingen forudset den succes, deres up! ville få. Fire år senere stod de klar med en ny, opgraderet version af Danmarks mest solgte bil. Med opdateret design, motorprogram og teknologi krævede den nye up! en introduktionskampagne ud over det sædvanlige.


Se casefilmen


"Vi versionerede landing pagen, så målgruppens tre segmenter blev ramt med skræddersyede budskaber, når de besøgte sitet. Dette greb gjorde, at bounceraten faldt med hele 64 %."

Løsning

Vi hjalp med at aktivere den danske lanceringskampagne og segmenterede budskaberne for at skabe endnu mere effekt og værdi. Vi skabte bl.a. en landing page i fire versioner, der varierede alt efter hvilke kampagnebudskaber, målgruppen havde reageret på i et banner. Vi udviklede strategien for digital og social tilstedeværelse, eksekverede bannere og en ny landing page, skabte et display i lufthavnen med tilhørende aktivering på Instagram samt lavede POS til forhandlerne.