Gamification får kunderne til at bruge mere tid på Volkswagen.

Hvad gør man, når ens kommende model endnu er måneder undervejs, og man har udsolgt af den gamle model? Er man Volkswagen, så beder man kunderne om at vente – og gamificerer ventetiden.

Hos Volkswagen Personbiler har man haft stor succes med at involvere købsparate forbrugere i en anderledes onlineaktivitet, hvor målet var at få dem til at engagere sig i den nye Polo. Men hvordan overtaler man sin målgruppe til at sætte sig ned og i ro og mag vente på en bil, der endnu ikke er på markedet?

 


"Gamification gjorde ventetiden sjov"

Vent og vind den nye Polo

Med afsæt i indsigten om, at de fleste mennesker dagligt oplever ventetid i forskellige situationer, udviklede vi et simpelt browser-baseret smartphone-spil, som havde til formål at udnytte folks ventetid og involvere dem i den nye Polo i en sådan grad, at de helt automatisk kom til at bruge mere tid med mærket.

Spillet døbte vi Vent & Vind, og det gik i sin enkelhed ud på, at deltagere på mobilen kunne konvertere ventetid til lodder i en konkurrence om at vinde den nye Polo.