Senior Account Manager

Subsero søger en Senior Account Manager, som både har strategisk tæft og interesse for både dialog- og digital marketing. Vi er helt fremme digitalt og løser komplekse opgaver for spændende kunder.

Subsero søger en erfaren og ambitiøs Senior Account Manager til at løse et bredt udsnit af opgaver for et af de store brands, vi arbejder for. Din hverdag bliver derfor meget varieret og vil både bestå af strategisk kommunikative opgaver og så de mere administrative rutineopgaver. Stillingen dækker over proaktivt at definere opgaver med kunderne, at projektlede dem samt i sidste ende at sikre kvaliteten.

Lidt om dig

  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og har en god kundeforståelse.
  • Du har et godt overblik og en god forståelse for kampagner, der er integrerede på flere forskellige platforme og mediekanaler. Med andre ord skal du kunne sikre den røde tråd hele vejen igennem.
  • Du er god til at eksekvere kampagnerne effektivt i samarbejde med alle husets faglige enheder.
  • Du skal elske at projektstyre og være god til at lave budgetter, overholde deadlines, læse korrektur, fakturere mv.

Dine kvalifikationer

Du har mindst 5 års erfaring som projektleder fra et digital-, dialog- eller reklamebureau og kan se dig selv i følgende punkter: 

  • Du er struktureret - men stadig idérig
  • Du forstår de digitale platforme
  • Du mestrer dansk og engelsk i både skrift og tale og kan færdes på alle niveauer af organisationen
  • Du må gerne have en relevant videregående uddannelse som cand. merc. eller lignende
  • Du har kendskab til Workbook. Dette er en fordel og ikke en forudsætning

Vi tilbyder dig

  • Et levende hus, som udvikler sig
  • Virkelig søde og dedikerede kollegaer, som glæder sig til at møde dig
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Branchens bedste frokost 
  • En arbejdsadresse på Østerbro tæt på S-tog og med god plads til din cykel 
  • Fredagsbar med velskænket fadøl

Kontakt og ansøgning

 Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så skynd dig at kontakte Robert Dinulovic på tlf. 4055 6969 eller via robert@subsero.dk. Det er også ham, du skal sende din ansøgning, cv samt eventuelle referencer til. Han vil gerne høre fra dig snarest muligt og senest den 29. maj.

Subsero er en del af Brandhouse Group

Brandhouse Group er et prisvindende bureau med ca. 75 dedikerede ansatte, der sammen er med til at skabe nogle af Danmarks og Nordens stærkeste brands. Vi er
eksperter i customer centricity og arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder gennem stærke kundeoplevelser.

Brandhouse Gruppen består af Brandhouse, Bessermachen, Subsero og Outhouse samt specialister inden for PR og content.